IDM Academy
IT Quality opretter egen IDM-uddannelse for at matche efterspørgslen
IT Quality har oprettet sin egen uddannelse - IDM Academy. Vi har valgt at investere en halv million kroner i et IDM academy. De fem kandidater er blevet udvalgt gennem en omhyggelig udvælgelsesproces og skal gennemgå et seks måneders uddannelsesforløb med fokus på IDM. Uddannelsesforløbet foregår på vores adresse i Brøndby og vi får bl.a. fløjet eksperter ind til at underbygge undervisningen.
”Det er et helt nyt område for os selv at uddanne vores kommende medarbejdere, men da vi oplever en voldsom stigning i efterspørgslen på IDM-løsninger, ser vi det som en god løsning til at sikre både os og kunderne, at vi har topkvalificerede medarbejdere indenfor vores nøgleområder. Vi er vokset meget i de seneste år og har nu en størrelse, der gør, at vi kan rumme egne uddannelsesaktiviteter. Vi er samtidig glade for at vi kan hjælpe dygtige nyuddannede ind i branchen på et tidspunkt, hvor mange andre skærer ned,” fortæller Mads Nørgaard Madsen, Adm. direktør IT Quality.
Vi vil løbende lede efter kundeprojekter, som kan drives af deres mentor og dem selv. Skulle din virksomhed være interesseret i et afgrænset pilot projekt, så hører vi meget gerne fra dig.
Kontakt Mads N. Madsen på telefon 70 222 444 eller via mail mnm@itq.dk for mere info.
Disse har fået en EasyIDM løsning
|
|






